FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
10. november

Guds åbne døre


 

Johs. Åb. 3,8: ”Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke.”

 

I disse dage fejres murens fald for 25 år siden. 

 

Den 9. november 1989 blev muren brudt ned, og glædesudbrud fejede hen over befolkningen. Friheden blev fejret.

 

Jeg besøgte Berlin i 2010 og oplevede mange stærke indtryk. 

 

Jeg besøgte Flugtmuseet, hvor vi blev bekendt med Ronald Reagens berømte tale, der blev holdt den 12. juni 1987. Med alvorlige og myndige ord fik han sagt: ”Mr Gorbajov, open this Gate” - ”Hr. Gorbatjov, åbn den port.” Det gav genlyd over det meste af verden, og blot to år senere faldt muren.

 

Det hele gik smertefrit, ja, ikke et eneste skud blev udløst. Ikke så sært at forbundskansler Angela Merkel kunne sige: ”Det, der var umuligt, blev muligt.”

 

For knap 2000 år siden lød en anden røst på øen Patmos. Velovervejet og myndigt blev der sagt fra øverste sted til apostlen Johannes: ”Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke.”

 

En pragtfuld sætning med en herlig treklang. For det første åbnede Jesus en port til Guds Faderhjerte. Da han døde på korset, blev det 8 cm tykke forhæng sønderrevet fra øverst til nederst og en port blev åbnet for alle.

 

Dernæst åbnede Jesus porten til de evige boliger, og i vor hverdag formår han at åbne døre og porte ind til et varmt fællesskab med ham og andre.

 

Jeg vil godt lige citere resten af verset fra Johs.3,8: ”Vel er din kraft kun liden, men du har holdt fast ved mit ord.” Vi ved godt, at vi er små og magtesløse, når vi møder livets barske realiteter. Men der står et ”MEN” i sætningen, og deri findes håbet. ”Men du har holdt fast ved mit ord.”

 

Hvordan kan vi nu det, når vi i os selv er svage og små?

 

Her vil jeg bruge et billede. Jeg læste engang om en svømmelærer, der ikke kunne få sin elev til at svømme. Men så en dag sagde han bestemt: ”Betro dig dog til vandet, det kan bære.” Da eleven så fandt ud af at betro sig til vandet og bevæge sine arme, opdagede han, at vandet kunne bære. Guds ord kan også bære os. Vi må blot betro os til det og bevæge bønnens arme.

 

Portåbningen i 1989 udløste en fantastisk begejstring, hvor meget mere må vi så ikke begejstres over de porte og døre, som Jesus ved sin død har åbnet for os.

 

Med korsdøden åbnede Jesus en dør til helbredelse, udfrielse, tilgivelse og en evig forløsning.

 

Jeg vil til slut lade Grundtvigs begejstring få frit løb. (3. vers fra ”Han, som har hjulpet hidindtil”)

 

Thi når vor sjæl er i Guds hånd,

Guds ord i mund og hjerte,

da brister for os alle bånd,

som pine kan og smerte.

Da åbner sig som aldrig før

Guds-riget port, Guds-husets dør

og livets kilder alle


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Second Chance

Med og af Rend Collective












Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002