FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
11. januar

Helligånden, gæst eller Herre


 

Af James Stewart

 

Apostlenes Gerninger kap. 1 vers 8:

I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner ... indtil jordens ende" 

 

Helligånden er kommet, og nu er det vor hellige forret, at modtage ham i hele hans fylde, med alt hvad dette indebærer af velsignelse og liv i overflod.

 

Her er det, så mange troende svigter. De har Helligånden, det er sandt; men Helligånden ejer ikke dem, råder ikke i deres liv, har ikke fuldstændigt herredømme over dem og kan derfor slet ikke være det i og igennem dem, som Gud ville.

 

Der er et svælg mellem de troende, som besidder Helligånden, og dem, som Ånden besidder - hvilken gruppe hører du til?

 

Hos den første gruppe er Ånden nærmest en slags gæst, der intet har at sige i hjemmet.

Hos den sidste gruppe er han ejer og herre i huset, den, der bestemmer alt.

 

Hvor sørgeligt, når Guds børn på denne måde holder Helligånden på afstand! Hvor sørgeligt, når de ikke hungrer og tørster efter Åndens fylde! De længes ikke efter at opleve et ægte Åndens værk i deres midte, de er blevet tilfreds med tingenes tilstand i menigheden og i deres eget liv!"

 

Lad Guds hellige Ånd få lov til at gå i dybden med dig, lad ham få lov til at pege på alt det i dit liv, han endnu ikke har fået herredømmet over, og giv ham så alle trådene i hænde! Da vil han ikke blot fri dig fra alle bånd - han vil også føre dig ind i alle dine rigdomme i Kristus l

 

"I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner ... indtil jordens ende" (Ap. Ger. 1,8). Lad os ikke undre os over, at vi ikke har kraft, fordi vi ikke vidner, så enkelt er det! Vi vil aldrig blive fyldt eller salvet med Ånden inde i kirkerne. Vi bliver aldrig salvet med Ånden, så længe vi sidder hjemme og råber: "Åh Gud, salv mig med Ånden!"

 

Det er først, når vi går frem som Kristi vidner, at Ånden kan salve os. Vi er kraftesløse kristne, fordi vi ikke er gået ud.

 

Har du talt til nogen om Jesus i dag? Har du virkelig været i bøn for fortabte sjæle i dag? Vandrer du i Åndens samfund? Kan han dele sin byrde med dig?

 

Det er umuligt at kende Helligånden uden samtidig at kende Åndens suk over de fortabte millioner.

 

Hvor vi dog trænger til at bekende al vor synd og lunkenhed for Gud! Hvor har vi dog været selviske og dovne, hvor har vi dog plejet kødets interesser i stedet for at stille os 100 % til rådighed for Guds hellige Ånd!

 

Hvordan med dine kære ufrelste? Hvordan med dine naboer? Føler du ansvaret for deres frelse?

 

Hvor vi dog trænger til at tage vort kors op dagligt og følge ham uden for lejren, idet vi bærer hans fornedrelse. Det er altid den vej, Ånden fører os. Åndens vej er korsets vej' - og korsets vej er glædens vej, den sande glædens vej.

 

Åndens fylde går hånd i hånd med evangelisering og modstand imod Satan og hans hær af dæmoner.

 

Glæden i Herren overvinder alle hindringer!

 


Kærlig hilsen og Guds fred
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang



Holy Spirit, I thirst for You

Med Oslo Gospel Choir




 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002