4. Mos. 13,33: ”Ja, vi har set kæmper, så vi var som græshopper i vore egne øjne.”

I bibelverset til Dagens Ord Andagten møder vi en udtalelse fra de ti spejdere, som af Moses bliver sendt ind i Det forjættede Land for at undersøge eventuelle erobringsmuligheder. Deres selvværd når nulpunktet, da de ser de store krigere, som de skal jage på flugt. ”Vi er jo kun som græshopper i forhold til dem.” siger de og taber modet. Og det hele ender med, at de af Gud bliver ført ud i ørkenen, fordi de ikke tror på Guds målestok, at de er et udvalgt folk, der blot skal gå i tro.Anderledes med de to spejdere, Josva og Kaleb. Mod alle odds tror de på erobringsmuligheder. ”Lad os drage op og erobre landet, det kan vi sagtens,” er deres frimodige melding. Men da de ti spejderes udtalelser vejer tungest, må Gud sende Moses og hele det "israelske" folk ud i ørkenen i 40 år. > Dog får Josva og Kaleb på grund af deres frimodige tro lov til senere at komme ind i Det forjættede Land. <   ( De ti spejdere dør forinden. )

Vi kan lære meget af denne tekst. Vi skal ikke fæstne vort blik mod det uoverskuelige og uopnåelige og så samtidig se på vor egen utilstrækkelighed - det skaber mismod. Vi har derimod lov til at vende vort blik mod Guds tanker om os, og derigennem bevare en frimodighed.

”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.”

Ja, det er den nye pagts budskab om os. Vi er altså ikke græshopper, men noget helt specielt, og det må vi holde fast i. Vi er kongebørn, en udvalgt slægt, købt med den højeste pris, Jesu Kristi blod.

Det må give os frimodighed til at erobre nyt land, selv om det for fornuften synes umuligt. Gud den almægtige siger til Josua, da han menneskelig set står over for en umulig opgave:

”Har jeg ikke budt dig, vær frimodig og stærk; vær ikke bange og bliv ikke forfærdet, for Herren din Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for!”

Se, det er himmelsk medicin til en Herrens tjener, også i dag.

I Det nye Testamente finder vi næsten den samme besked, denne gang sagt til Marta af Jesus. Hun er dybt fortvivlet over den indtrufne situation med broderens død og begravelse og kan ikke se nogen udvej. Og dog siger Jesus til hende: ”Har jeg ikke sagt dig, at dersom du tror, skal du se Guds herlighed.”

Hun tænker givetvis på de fire dage broderen har været død og på ligets tilstand, men Jesus skærer igennem med fornyet mod og tro til Marta. Hun havde fået det at vide mange gange, at tro er forudsætning for Guds herlighed, men nu må Jesus understrege det yderligere med ordene: ”Har jeg ikke sagt dig!” Jo, Marta vidste det godt, men i den givne situation var Jesu ord væk, nu var det kun hendes egen mening tilbage.

Da Jesus skal tage afsked med sine disciple og beordrer dem til at erobre nyt land, siger han: ”Vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Med andre ord, jeg har overvundet alt det, som kan hindre jer i at gå ud i al verden.

Lad os ikke ligge under for ”Janteloven”, som fortæller, at vi ikke skal tro, vi er noget, jo, vi er noget, endda noget stort, men alene på grund af Jesu forsoningsværk. Vi har en god grund til at tage ved lære af disse episoder om Guds påmindelse.

”Har jeg ikke budt dig ..., har jeg ikke sagt dig…. Vær frimodige ...”

Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube - www.dagens-ord-andagt.dk

Teksten til denne salme er baseret på Davids Salme nummer 92 i Det gamle Testamente, "En sang for sabbatsdagen".
Melodien er en omskrivning af en julevise fra 1500-tallet.
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1836. Melodi: Thomas Laub, 1896.
Denne udgave er fra lovsangs cd'en: Når hjerte møder hjerte

	Giv mig, Gud, en salmetunge, så for dig jeg ret kan sjunge højt og lydelig! så jeg føle kan med glæde, sødt det er om dig at kvæde uden skrømt og svig! Himlene din glans forkynde, lad hver morgen mig begynde dagen med din pris! og når aftenklokken ringer, lad min sang på lærkevinger stige ligervis! Aldrig noksom dig kan love mand på mark og fugl i skove for din miskundhed, lige god i ny og næde, gør du, os til gavn og glæde, mer end engle véd! Hvert dit værk er stort vidunder, i din visdom ingen bunder, som af den har øst, kun en dåre tør det nægte, at hos dig er alting ægte, alting mageløst! Græsset lig er hver en synder, ender, før han ret begynder, visner i sin vår, himle selv forgå af ælde, men i grundfast guddomsvælde evig du består!	Dine fjender gå til grunde, ja, som avner skal de onde hvirvles, vejres hen, mens i alderdommens dage herlig kræfterne tiltage hos din gode ven! Fjender styrte, før de rave. Glade over deres grave høre vi dit ord: Som en palme, som en ceder rank opgror og sig udbreder retvished på jord! Se, fra dine drivehuse i det fri, hvor storme suse, poder plantes ud! Og når de som sne er hvide, finest frugt om vintertide bære de for Gud! Om end gennem dage hårde, blomstre skal i dine gårde hvert et hjerteskud, bære frugt på gamle dage, medens bjerg og skov gentage: Ejegod er Gud!

Glædelig julemåned til dig og dine

 

Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.