FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
14. oktober

Peters herlige vidnesbyrd i Kapernaum


 

Johs. 6,68-69: ”Herre, til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord. Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige.”

 

Der er vidnesbyrd, som vi aldrig må slippe. Et af dem finder vi hos evangelisten Johannes. Det er Peter, som frimodigt bryder den trykkede stemning, som prægede Jesu besøg i Kapernaums synagoge.

 

Jesus er som sædvanlig tændt med hensyn til at formidle de himmelske budskaber. Han fortæller begejstret om det brød, som kommer fra Himmelen og giver verden liv, ja, peger naturligt på sig selv som ”Livets brød”.

 

Igen og igen understreger Jesus, at han vil oprejse den troende menighed på den yderste dag. Ligeledes påpeger han vigtigheden af at være afhængig af ham, for han besidder den sande mad og den sande drik, som er henholdsvis hans legeme og blod.

 

Tilhørerskarerne begriber ikke hans ærinde, tværtimod knurrer de i utilfredshed over det, de hører. De bliver forargede og vender Jesus ryggen, ja, de nøjes ikke med at vende ham ryggen, de går deres vej for aldrig mere at vandre med ham.

 

Det var ikke kun et par stykker, der forlod Jesus, der står i teksten, at der var mange. Det kunne være en 20-30 stykker. Tilbage står kun de tolv, som Jesus nu henvender sig til med ordene: ”Vil I også gå bort?” Og det er her Peter afleverer sit stærke vidnesbyrd om Jesus som det evige livs ord og Guds Hellige.

 

Herligt, herligt. Det er det vidnesbyrd, vi vil betone og kæmpe for i vort personlige kristenliv og i Dagens ord andagt.

 

Jeg er begejstret for ordene ”Guds Hellige”. Det betyder, at alt det Jesus står for er Helligt. Vi har den hellige dåb, den hellige nadver, med det hellige blod og det hellige brød. Vi har alle Jesu løfter, som har helligheden i sig. Det vil sige, at vi kan regne med, at de er pålidelige og sande og bærer Jesu egen troværdighed.

 

I Es. 57,15 har vi et supplerende ord:

 

”For så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er ”Hellig”: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live.”

 

Det er denne hellige Gud, Jesus afspejler. Jesus er midt i sin hellighed hos den knuste og ønsker at genoprette både til ånd, sjæl og legeme.

 

Det er vor trøst også i dag. Han rækker os sit hellige legeme og hellige blod til en ny begyndelse i fællesskab med Faderen, Sønnen og Helligånden.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Kom og smag

Lovsang fra Kirken i Kulturcenteret, København. Lovsangsband Live Lovsang.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002