Rom. 12,11: "Vær ikke lunkne i jeres iver, vær brændende i ånden.
Til et eftermøde på en Bibelcamping fortalte en præst, hvad han oplevede en pinselørdag. Han var godt træt efter 4 vielser. "Da jeg gik hjem blev jeg mindet om at gå hen og besøge fru Bülow, men jeg undskyldte mig med træthed og at der lå travle dage forude.
Jeg ændrede imidlertid mening og gik alligevel hen til hende. Da jeg gik ind i hendes stue sagde hun: Det var dog forunderligt, nu har jeg ligget og tryglet Gud om, at én skulle besøge mig og læse en pinseprædiken, og så kommer du. Hun kunne ikke selv læse. Pinseprædikenen blev læst. Tænk, hvis jeg havde været ulydig, da havde jeg mistet en velsignelse."
Nogle gange skal man handle på tværs.
En anden præst fortæller om biskop Olsen, der besøgte en far, hvis barn netop var blevet døbt, men selv havde manden ikke været i kirke. Biskoppen blev da budt indenfor.
Efter lidt snak frem og tilbage, spurgte han om de skulle synge en salme sammen. "Nej, nej," kom det bestemt fra faderen. "Jamen, så vil jeg synge en sang for Dem", fortsatte biskoppen. Men det ville faderen heller ikke gå med til.
Biskoppen var nu ikke sådan at slå ud, så han tog igen ordet: "Jamen, nu står jeg her med en salmebog i hånden, og De kan da ikke sådan forbyde mig at synge en salme". "Nej, det kan jeg ikke", svarede faderen, "hvis det kan fornøje pastoren, så vær'så god." Og så stillede faderen sig op med ryggen mod Biskop Olsen, som sendte et suk op til Gud om hjælp til at finde den rigtige salme.
"Nu slår jeg op på må og få, og så synger jeg den for manden", blev biskoppens bøn. Han slog op på nr. 613 "Gud efter dig jeg længes", men tøvede med at synge den, for han syntes ikke den passede til situationen med en mand, der just ikke længtes efter Gud. Men biskoppen havde jo lovet Gud at synge, så han begyndte. Inden han var færdig med at synge salmen, så han, at manden havde sat sig ned på en stol og gemt sit hoved i sine arme og græd som han var pisket. Biskoppen gik hen til ham og sagde: "Hør nu her, kære mand, må jeg bede om en forklaring, hvad er meningen?" Så så manden op på præsten og sagde:
" Præst, De er en mærkelig mand. De kommer herind og vil synge salmer for mig, og hvorfor skulle jeg synge salmer, og så synger De min mors salme. Det var det sidste hun sagde til os drenge, inden hun lukkede sine øjne: Drenge vil I love mig en ting, at I aldrig vil glemme, at inden i hvert eneste menneske, der er der sådan nogle strenge, og når man rører ved dem, så siger de: "Gud efter dig jeg længes". Det er så længe siden, at nogen har rørt ved de strenge,men præst, nu synger De min mors salme, og jeg kan mærke, at de sidder der endnu."
To herlige beretninger om præstebesøg, der bragte velsignelse med sig. Vi må lære af det og bede Gud om at bruge de anledninger, han viser os.