FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
16. november

Den rigtige øjensalve


 

1. Thessaloniker kap. 5 vers 18:

 

Sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.

 

Taknemmelighed er den helt rigtige øjensalve.

 

Vi ved jo godt, at den helt rigtige øjensalve kan gøre underværker, når et øje er betændt. Alt det, som gør ondt - og som kan genere udsynet, kan i et nu forsvinde, fordi øjensalven kurerer det. Bagefter føler man både befrielse og glæde.

 

Det er altid lærerigt at lægge mærke til ”trosheltene” i bibelen. Vi har umiddelbart en forestilling om, at de bare kunne "det der" med, at være sendebud - på Guds vegne. Men ved at studere dem nærmere, viser det sig, at de blot er almindelige mennesker, som du og jeg, med undskyldninger, undvigemanøvrer og mindreværdskomplekser.

 

Tag blot en profet som Moses, der i forbindelse med sin kaldelse viste alt andet end heltestatus. Han var en stor undskyldning. Faktisk, så besvarer Moses Guds kald med et ”AK”.

 

Moses mener ikke, at han har tilstrækkelige talegaver, så han opgiver på forhånd. Senere gentager han sit ”Ak”: ”Ak, Herre, send dog enhver anden end mig”. Men Moses ved ikke, at Gud er ivrig efter at få ham op på sin drejeskive og forme ham til en stor profet.

 

Til sidst må Moses bøje sig, og troen bliver drivkraften i hans liv. Troen og taknemmeligheden blev den øjensalve, der forvandlede alt.

 

En anden person er Gideon. Der lyder et klart kald til ham gennem engel, som siger: ”Herren er med dig, stærke kriger.” Her burde Gideon bryde ud i et begejstret ”Tak”, men det bliver kun til et forsigtigt ”AK”. Også han lider af et stort mindreværd. Han siger som Moses to gange ”Ak” i forbindelse med sin kaldelse.

 

Første gang lyder det: ”Ak, Herre! Hvis Herren er med os, hvorledes er da alt dette kommet over os?” Anden gang lyder det: ”Ak, Herre, hvorledes skulle jeg kunne frelse Israel? Se, min slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i mit fædrenehus! Men også Gideon bliver af Gud ført op på den store drejeskive og formet til en ”troshelt”.

 

Lad os lige tage profeten Jeremias med. Også han giver et undvigende svar, da Gud tiltaler ham. ”Ak, Herre, Herre, jeg kan jo ikke tale, for jeg er ung.”

 

Men Gud er utrættelig, han vil bruge Jeremias, så han føjer til: ”Sig ikke: Jeg er ung! men gå, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig, frygt ikke for dem, for jeg er med dig for at frelse dig.”

 

Her har vi tre af Guds store profeter, som i starten prøvede, at vige uden om Guds kald. De mente, at de ikke var gode nok. Men heldigvis ser Gud noget dyrebart - i det, som ingenting er, for det kan han bruge. Han kan fylde det med sin kraft.

 

Anderledes er det med dem, som er tilfredse med sig selv. De står tit i vejen for Guds riges udbredelse, for de har ikke smagt nåden, som skal være katalysatoren i alt ”vingårdsarbejde”.

 

Lad os ikke blive fristet til at sige ”Ak”, når Gud kalder, men tværtimod sige ”Tak”, for med et tak, baner vi den vej, hvor vi vil se Guds frelse. Salmerne kap. 50 vers 23:

 

Lovsang er et offer, som ærer mig. Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.

 

Taknemmelighed er den helt rigtige øjensalve. Hvis vi takker, får vi et klarere syn på Guds riges hemmeligheder.

 

Også i dag slutter vi af med en lovsangsvideo. En herlig lovsang, med Preben Brohus og Ove Dufke, der hedder ”Fra Knurregade til Takkestræde.


Kærlig hilsen og Guds fred - www.dagens-ord-andagt.dk




Modtag pr. mail

Modtag en ny andagt pr. mail hver dag.
Det er gratis og uforpligtende.
- send en mail med dit navn til mail(at)dagens-ord-andagt.dk
og skriv "Ønsker andagt pr. mail"


Fra Knurregade til Takkestræde

Med Ove Dufke og Preben Brohus




Støt gerne

Dagens Ord Andagt Internetmission

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

Reg. nr. 1551 kontonr. 478 348 2738
eller
MOBILE PAY telefon 3042 5207

 



 



 

Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002