FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
17. november

En frontkæmper



Es. 30,18 og Es. 42,3: ”Gud er rettens Gud, derfor fører han retten til sejr.”

 

En dag var jeg på besøg i Vedersø Kirke. Jeg genså kirken og mindedes den præst, Kaj Munk, som i 22 år forkyndte sandhedens ord for en lydhør menighed. Desværre var hans budskaber så glasklare og myndige, at nogen tog det ilde op. Kaj Munk var fast fokuseret på sandheden og den løgn, som viste sit ansigt fra besættelsesmagtens side.

Men Kaj kunne ikke tie stille. Han havde det som Johannes Døber: Tingene måtte siges, om det så gav øretæver, ja, i værste fald kunne koste livet. Han skriver i en prædiken om Johannes Døber:

 

Johannes Døber var en uforsigtig mand. Han troede på sandheden. Kong Herodes levede i hor. Det gik Døberen hen til ham og sagde, han skulle lade være med.

 

Han risikerede sit liv ved at gøre det. Og mere end det. Han løb fare for at fremkalde opstande og borgerkrige. Ja, det kunne gå så galt, at romerne ville finde anledning til at blande sig i sagerne, og det kunne blive en blodig historie for hele det jødiske folk.

 

Hvorfor tav Johannes ikke? Det havde været meget klogere og mere hensynsfuld. Ja. Mon det havde?

 

Johannes var opfyldt af en brændende tro, troen på, at sandheden er til, for at den skal siges.

Der er folk, der bilder sig ind, at sandheden kan lægges i lage. Man kan sylte den ned, tror de, have den i saltkarret og så tage den op og bruge noget af den, når det passer én. De tager fejl.

 

Sandheden kan ikke opbevares. Den forefindes kun i levende tilstand. Og den skal anvendes, just i det øjeblik, den melder sig. Bliver den ikke det, dør den og rådner og viser sig snart at være til fordærv. For den farligste af alle løgne er den døde sandhed.”

Ja, sådan skriver én af Danmarks store sønner, Kaj Munk. Hun stod selv på mål for alt det, han sagde, og den 4. januar 1944 måtte han bøde derfor.

Men vi må aldrig glemme det mod, Kaj Munk udviste overfor løgnens mange ansigter. Han var frontkæmper i ordets allerbedste betydning. Nytårsdag 1944 stod han nedenfor prædikestolen i overfrakke og talte imod ”at stille sig til rådighed for uretten, enten det så sker af fejhed, griskhed eller tossegod føjelighed.”

Vi må give Paulus ret, når han skriver: ”For den, som begår uret, skal få igen, hvad uret, han gjorde, og der er ikke personsanseelse.” Kol. 3,25


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


I Love You Lord







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002