FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
18. oktober

Masser af håb for den hjælpeløse


 

Es. 66,2b: ”Jeg ser hen til den hjælpeløse, til den, som har en sønderknust ånd og den, som skælver for mit ord.”

Sal. 102,18: ”Han vender sig til de hjælpeløses bøn, han afviser ikke deres bøn.”  

 

Her har vi to herlige løfter, som indeholder masser af håb for det menneske, som er kørt fast og ikke skimter noget håb forude.

 

Jo, den almægtige treenige Gud siger: ”Jeg ser hen til den hjælpeløse, til den, der har en sønderbrudt ånd og til den, som skælver for mit ord”.

 

Føler du og jeg, at vi befinder os inden for denne kategori med hjælpeløshed, mismod og respekt for Gud ord, ja, da er vi i godt selskab, for millioner andre er i samme båd, men det er dem, som Gud i himlen tager sig af.

 

Han ser hen til os for at åbenbare sig for os i Kristus, hvor vi har fået alt, hvad vi har brug for tid og evighed. Hør blot, hvad Peter siger: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, til en uforkrænkelig og ubesmittelig arv, gemt i Himlene til jer.” 1.  Pet. 1,3-4

 

Jo, Gud har sørget for os via sin søn. Det er i kraft af ham, at himlens og jordens skaber ser hen til os, der er afhængig af den himmelske hjælp.

 

Videre står der i Sal.102,18, at Gud vender sig til de hjælpeløses bøn, han afviser den ikke. Hvilken trøst for den forsagte ånd, at Gud lytter til den hjælpeløses bøn, om den er nok så hjælpeløs.

 

Det er altså ikke de selvsikre og selvstændige kendisser, han tager sig af. Dem kan han selvfølgelig også nå, men forudsætningen er den hjælpeløse tilstand – det var jo derfor han kom – ikke for at kalde selvretfærdige, men syndere.

 

Profeten Esajas kan ikke lade være med at juble over, at sådan er det. Lad os endnu engang bemærke os dette herlige budskab i Es. 49,13::

 

”Himlen skal råbe af fryd og jorden juble,

bjergene skal bryde ud i fryderåb,

for Herren trøster sit folk,

han forbarmer sig over sine hjælpeløse.

 

Et godt budskab, men alligevel kan mange godt sige det, som står i det næste vers: ”Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!” Ja, hvad skal man svare én, der føler sig sviget?

 

I næste øjeblik får Esajas et pædagogisk og konkret eksempel fra Gud, som illustrerer magtesløshed med et barn, der ikke er overladt til sig selv.

 

”Glemmer en kvinde sit diende barn?

Glemmer en mor det barn, hun fødte?

Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.

Se, i mine hænder har jeg tegnet dig,

dine mure har jeg altid for øje.”

 

Se, det er da billeder, vi kan forstå og ved tro gribe om i vor hjælpeløshed. Vi er ikke glemt, for Jesus har med sine naglemærker tegnet os i sine hænder.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk


Dagens Lovsang


Through Your Eyes

Musikvideo af og med Britt Nicole.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002