FORSIDEN
JUNI MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord - BIBELLAND - Andagter
23. juni

Fællesskabet i Kristus



 

Ap.G. 2,42: ”Og de holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet.”

 

Her har vi én af grundpillerne i kristendommen, fællesskabet i Kristus. Det er så vigtigt med dette fællesskab, som rækker ud over menighedsskel.

 

En god anledning til fællesskab er der f.eks. i aften - hvor det er Sct. Hans aften.

 

Jeg har mødt mennesker, som tilhørte en hel anden menighed, men ved at udveksle tanker og ord, erfarede jeg et dybt åndeligt fællesskab, fordi der var et fælles udgangspunkt, forsoningen i Kristus Jesus. Og dette fælles grundlag er nok til at skabe et vidunderligt fællesskab. Jesus understregede vigtigheden af fællesskabet i sin sidste bøn, den ypperstepræstelige bøn: ”Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig.”

 

En digter (Anton Berntsen) fra Vejle skrev engang: ”Jeg spørger ej om retning og parti, ej om de sidste religiøse moder! Jeg vandrer glad den gamle himmelsti og rækker hånd til hver en ærlig broder; grundtvigianer eller metodist, missionsmand eller Frelsens Hær – det får at være, blot hele hjertet er hos Jesus Krist, og livet bærer frugt hans navn til ære.”

 

En anden personlighed, domprovst C. Skovgård-Petersen har også givet sit besyv med. Han skriver bl.a.: 

"Herre, hjælp mig til at være i broderlig forståelse med enhver, som du vil kende for din." Broderligt samfundsliv er opgaven; men det kræver et lydhørt øre og et villigt sind: Udvid jeres hjerter! (2. Kor.6,13). Der er en snæver port ind til Guds rige; men der må aldrig være et snævert hjertelag indenfor Guds rige: Guds Ånd siger ikke blot: Hjerterne opad! – men også: Udvid hjerterne! Den eneste ”Ensrettethed”, der har ret i Guds rige, er alles ensrettethed med Guds Ånd og vilje (Fil.3,15-16). Den ensrettethed derimod, som opnås ved at klippe kristne mennesker til som buxbomhække i den franske havestil, den er ikke af Gud.”

                                                                                   Så vidt domprovsten.

 

Herre Jesus, du, som troner

ved Gud Faders højre hånd,

syndres frelser og forsoner,

send du os din Helligånd!

Tænd din ild og tal dit ord

Sank til troens enhed sammen

på den hele vide jord!

alle jordens slægter!

                            Amen

                            M.B. Landstad


Sankt Hans aften

Tradition og midsommervisen

 

Der har i Danmark igennem flere århundreder været tradition for at fejre årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv. I nyere tid er det blevet tradition at fejre Sankt Hans aften som en midsommerfest med afbrænding af bål. På bålet bliver der typisk placeret en figur, der ligner en heks. Formålet med bålet i Danmark menes oprindeligt, at være med den hensigt, at skræmme hekse og onde ånder væk.

 

Midsommervisen ”Vi elsker vort land” er skrevet af Holger Drachmann. Melodien er af Peter E. Lange-Müller. De første tre vers af visen er de seneste 100 år sunget ved fejringen midsommer den 23. juni, Sankt Hans aften,

 

“Vi elsker vort land”
  Midsommervisen

 

Vi elsker vor land,

når den signede jul

tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.

Når om våren hver fugl,

over mark, under strand,

lader stemmen til hilsende triller sig bøje:

Vi synger din lov over vej, over gade,

vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,

men den skønneste krans,

bli'r dog din Sankte Hans!

Den er bunden af sommerens hjerter,

så varme så glade.

 

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave til flittige hænder;

når ikke vi pløjer og harver og tromler,

når koen sin middag i kløveren gumler,

da går ungdom til dans

på dit bud Sankte Hans

ret som føllet og lammet, der frit

over engen sig tumler.

 

Vi elsker vort land,

og med sværdet i hånd

skal hver udenvælts fjende beredte os kende,

men mod ufredens ånd

under mark over strand,

vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde

hver by har sin heks,

og hver sogn sine trolde.

Dem vil vi fra livet med glædesblus holde

vi vil fred her til lands

Sankte Hans, Sankte Hans!

Den kan vindes, hvor hjerterne

aldrig bli'r tvivlende kolde.




Danmarks top turist website med forlystelsesparker, attraktioner, sommerlande, hoteller, feriehuse, clipart, fotos og massere andet til turist ferie og fritid   Genvej til Bornholms attraktioner, forlystelser, camping, sommerhuse, hotel, transport på - og til og fra Bornholm   Portal til turisten i København. Mulighederne i København - når du har ferie eller fritid





Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
22 
 
23 
24 
25 
26 
 
 
 
 






Støt meget gerne

BIBELLANDS INTERNETMISSION

herunder også Dagens Ord.

Klik her og se websiden med forklaring.
Vision om
MISSION på INTERNETTET.
 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679

 



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002