Es. 53,6-7. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.
Det hænder, at man i visse situationer kan være lidt distræt. Tankerne kan være andetsteds, og så pludselig står man der, hovsa hva’ nu?
Det skete for mig forleden, da jeg knælede ved alterskranken, jeg havde glemt at tage bægeret med op. Måske var det, fordi jeg var den første, der knælede? Vel, undskyldninger er der jo nok af. Jeg modtog brødet og ventede på alterkalken, men pludselig opdagede præsten, at jeg manglede et bæger. Resolut tog han sit eget bæger direkte fra alteret og gav mig det. Situationen blev klaret. Fornøjet var jeg og gik glad tilbage på min kirkebænk.
Men på kirkebænken arbejdede mine tanker videre. Billedet med præsten, der tog sit eget bæger fra alteret for at give det videre med indhold – Jesu dyrebare blod – blev for mig meget symbolsk. Jeg kom til at tænke på det lidelsens bæger, som Jesus måtte tømme, ja, hver en dråbe, før han kunne tilbyde os at give os af hele sin fylde.
Endvidere kom jeg til at forbinde billedet med et maleri af kunstner Bodil Behrens. Hun har her formået at omsætte den lidende tjener til et særdeles talende maleri. Med de specielle tornede linjer har hun sat Jesus ind i en sammenhæng, hvor han inspirerer. Han blev plaget og mishandlet, men igennem det alt sammen vandt han en sejrskrans, som han nu skænker igennem sit eget legeme og blod. Det var den sejrskrans, jeg fik del i direkte fra alteret, Guds forsoningssted, hvor lidelsens bæger blev tømt.
For en årrække siden besøgte jeg Vor Frelsers Kirke i København. Jeg nåede op til alteret og måtte stå stille i eftertænksomhed over det talende alterrelief, som viser Jesus i Getsemane, hvor en engel støtter ham i bønnekampen, men samtidig ses en engel på vej ned fra himlen med et lidelsens bæger, som rækkes ud mod Jesus. Den anden engel rækker ud imod bægeret for ligesom at vise, at bægeret er et nødvendigt led i hele frelsesplanen. Og Jesus selv drikker af det til den sidste dråbe. Hvilken prøvelse! Hvilken lidelse! Hvilken ydmygelse må han ikke igennem for at indtage den sidste dråbe! Men Jesus går hele vejen.
Jesu kærlighed er så guddommelig stærk, at ingen lidelse eller smerte kan holde ham tilbage. Han ønsker at udføre Guds vilje til sidste smertedråbe. Og det alt sammen for at frelse os. Der er grund til at takke for hans indsats mod dæmoniske magter og hans triumf på korset og i opstandelseshaven. Nu får jeg ved knæfaldet del i hele hans fylde.
til toppen af denne side
