FORSIDEN
AUGUST MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord - BIBELLAND - Andagter
28. juni

Han kender dit navn


 

Sal. 9,10-11: ”Herren blev de fortryktes tilflugt, en tilflugt i trængsels tider; de, som kender dit navn, stoler på dig, og du svigtede ikke dem, der søgte dig, Herre.”

 

Det er David, der fremsætter dette dejlige løfte, at Gud er vor tilflugt i trængsels tider og at han ikke svigter, når de, der kender hans navn, søger ham. David skriver ud fra egen erfaring. Han havde jo konstant sin svigerfar og ældste søn i hælene, ja, til sidst måtte han flygte ud i bjerghulerne, hvor han fandt trøst hos Gud. Det var herude i ørkenen, han nedskrev nogle af de dejlige salmer, som vi i dag kan øse af. De er bare unikke. De er skrevet i lidelsens skole og kan derfor nå andre hjerter.

 

Han understreger bl.a., at det er dem, der kender hans navn, der stoler på ham. David tænker jo utvivlsomt på Gud, himlens og jordens skaber, men vi andre med nytestamentlig baggrund kan drage nytte af de dejlige ord ved at overføre dem til Jesus. Kender vi hans navn, lærer vi Jesus at kende, ja, da vil vi også stole på ham, og erfare, at ”mellem alle verdens røster, din er ene den, som trøster, led os i dit hyrdespor!”

 

I Esajasbogen hører vi om nogle af de navne, som er knyttet til Jesus og som siger noget om Jesu person. ”For et barn er født os, en søn er os givet, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader og Fredsfyrste.” Har vi lært disse navne at kende, så ved vi hvad Jesus står for.



Han er en vidunderlig rådgiver. Med sine ord kan han give trøst, hvor der er sorg - glæde, hvor der er savn - livsmod, hvor der er mismod - ro, hvor der er uro. Hans ord er som en mors trøstende ord over for sit barn, fyldt med tillid og omsorg. Så lad os udnytte denne fine egenskab hos Jesus, - hans livgivende ord kan forvandle håbløshed og fortvivlelse til en stærk tro på.

 

Han er Vældig Gud. Jesus har stadig al magten i himlen og på jorden. Han er kongernes konge og den, ved hvem alt er skabt i denne verden.

 

Han er Evigheds Fader. Han er fra evighed til evighed. Intet kunne standse ham. Hverken en Herodes den store eller en Pontius Pilatus. Da man regnede ham for død, stod han op fra de døde.

 

Han er Fredsfyrsten. Jesus kan som ingen anden skabe fred i et lille, bankende menneskehjerte.

 

Og så hedder han også Emanuel, som betyder ”Gud er med os”. I Det nye Testamente bliver han kaldt Guds lam, den gode hyrde, den strålende morgenstjerne, solopgangen fra det høje, - alt sammen udtryk for mangfoldigheden i Jesu person.

 

Lad os i dag glæde os over, at der er valuta bag disse navne. Jesu blod er garant for, at enhver i barnlig tro kan gemme sig bag disse navne og regne med dem. Det giver tryghed i hverdagen.










MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002