FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
3. februar


Hjælpen er nær


 

Johs. 14,14: "Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

 

For tid tilbage var jeg til en gospelkoncert, hvor den kendte gospelsanger Lillian Boutté sang med ynde og livsglæde. Fire musikere med hver sit instrument dannede en smuk musikalsk ramme om det hele.

 

Jeg tror godt, jeg kan sige, at Lillian Boutté henrykkede os alle med sin charme og gospelsang. Hun sang bl.a. en gammel klassiker, hvor ordene lød: "It is no secret, what God can do, what he has done for others, he will do for you." Oversat betyder det: "Det er ingen hemmelighed, at hvad Gud kan gøre, det han har gjort for andre, vil (kan) han gøre for dig". Ordene gjorde indtryk på mig, for ordene stemmer jo overens med Bibelens budskab.

 

Tag f.eks. Jesu ord i Johs.14,14: "Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det". Jeg har altid syntes, at ordene var alt for store, men de stor jo der, så vi må tage dem til efterretning. Og vi må ikke glemme, at det er fra Jesu hjerte og mund, de kommer. Og derfra kommer der kun sandhed.

 

Jeg husker for mange år siden, hvor en mor fortalte, at hendes dreng begejstret var kommet hjem fra skole og havde sagt: "Grube har en bog, og der er kun sandhed i den." Det var Det nye Testamente, som jeg i en periode brugte i kristendomstimerne, han hentydede til.

 

Jo, der er kun sandhed i den bog, for den omhandler jo Jesus, som er sandheden, vejen og livet. Som Johannes fortæller, så ønsker Jesus virkelig at gøre tingene for os, og det er ikke nogen hemmelighed. Det står jo sort på hvidt og har gjort det i knap 2.000 år.

 

Lad os tage ordene til os, og lægge vore behov frem for Gud i bøn, så vil han høre og svare, for han er jo kærligheden selv. Og som sangteksten siger: "Hvad han har gjort for andre, vil han også gøre for dig". Lyt selv til sangen som er valgt til at blive dagens Worship Lovsang.

 

Som jeg læste et sted: "Fordi Gud er Gud, kan han. Og fordi Gud er god, vil han". Og som der står i en sang: "Den evig rige Gud, han os fremdeles give".

 

Bøn

Herre, du ønsker at hjælpe,

når vi trænger allermest til det.

Din omsorg og kærlighed

er så gennemgribende

og omfattende, at vi ikke fatter det.

Vi skal blot gribe ud efter dig,

så står du der for at løfte os op

med de naglemærkede hænder,

fjerne hver en tåre og fortælle os

at vi er så højt elsket, at du lod dig gennemprygle

og til sidst korsfæste for at række os den allerstørste hjælp,

Tak, Herre, at du ser den hjælp,

vi behøver netop nu.

                                 Amen


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



It is no secret what God can do


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002