FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
31. december


Jeg er med dig alle dage


 

Matt. 28,20b: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

 

De fleste kender missionsbefalingen med de sidste opmuntrende og trøstende ord om, at Jesus vil være med os alle dage indtil verdens ende.

 

Forleden dag, den 29. december, fik ordene en ny klang og trængte dybt ned i hjerteregionen, hvor de selvfølgelig også hører hjemme – helst hver eneste dag i løbet af året.

 

Vi havde besøg af et barnebarn, som sludrede lidt med mig i computerrummet. Pludselig peger hun op mod et maleri, hvor der står ”Jeg er med dig alle dage”. Ordene blev til inspiration for hende (7 år), og pludselig begyndte at synge et vers, som hun kendte fra sin børneklub og skole. Med sin fine barnestemme sang hun ”Jeg er med dig alle dage indtil verdens ende” og afsluttende lød det to gange ”alle dage”.

 

Jeg må sige, at ordene ramte mig og nu især her ved årsskiftet er det godt at få det bøjet i neon: ”Jeg er med dig alle dage indtil verdens ende – alle dage - alle dage.”

 

Der er mange slags dage i løbet af et år. Der er gråvejrsdage og solskinsdage. Der er festdage og dage med knap så megen fest. Der er rejsedage og fridage. Der er sygedage og dage med velvære osv. osv.

 

Godt og vide, at Jesus vil være med os alle slags dage. Det er jo hans store løfte. Selv om en dag går skævt, står Jesu løfte stærkt som et tårn. Og det er måske i modgangsdage, vi henter størst inspiration.

 

I den forbindelse tænker jeg tit på vore udmærkede salmedigtere, som gennem modgang fik skrevet de fineste salmer. Efter en depression skrev Grundtvig bl.a. salmen: ”Sov sødt barnlille,” hvor der i det sidste vers lyder:

 

Sov sødt barnlille,
lig rolig og stille
og nyn på det navn
med nåden i favn
al jorden til salighed givet.

Nyn:
Jesus er min,
så favr og så fin,
min
Jesus er lyset og livet.

 

Her får Grundtvig understreget noget væsentligt. Jesus er min alle årets dage.

 

Lad os glæde os over det. Hvor end verden bevæger sig hen, så er Jesus den samme i går, i dag og ja til evig tid. Også i året der kommer.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Du omsluter mig

Dejlig musikvideo med Carola Häggkvist - www.carola.com - som synger den kristne sang "Du omslutter mig på alla sidor".


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002