FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
5. november

Han skal leve


 

2. Mos.1,17: ”Men jordmødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som ægypterkongen havde befalet dem, men lod drengebørnene leve.”

 

Ovennævnte bibelvers indeholder virkelig stof til eftertanke. Det handler om to fronter, som tørner sammen. Koldfronten og varmfronten. Koldfronten, som er repræsenteret ved ægypterkongen, der blot ønsker død for de nyfødte drengebørn. Han beordrer simpelthen jordmødrene til at udføre ugerningen, men heldigvis er disse jordmødre lavet af et anderledes stof end ham selv. De frygter Gud og ønsker derfor i deres inderste, at drengene skal leve – og som de tror, sådan handler de.

 

Da ægypterkongen ikke får noget ud af sit onde påfund, udsender han en ny ordre. Nu skal alle drengebørn kastes i Nilen, hvorimod han stadig vil spare pigebørnene. Igen mødes de to fronter. Nu er den varme front repræsenteret ved en mor, der vil gøre alt for sin nyfødte dreng. Dybt i hendes hjerte lyder det: HAN SKAL LEVE!” – og ud fra det handler hun. En lille kurv bliver bygget og som en sikker redningsflåde bliver den med drengen sendt ud på floden.. I Faraos hjerte lyder det: Drengen skal dø! Men troen sejrer over al vantro og ugudelighed.

 

Vantroen talte, men ordene faldt til jorden, fordi troens tale var skabt af Gud, og hvad der er født og skabt af Gud overvinder altid verdens snak. Den lille dreng overlevede i kraft af moderens gudsfrygt og vovemod. Med troens tale rører man nemlig altid det inderste i Guds hjerte.

 

Senere hen i historien støder de to fronter igen sammen. Nu er det den ugudelige kong Herodes den Store, der udbryder sit: Drengen skal dø! Men et par omsorgsfulde forældre, som havde hørt røsten fra Gud, mente det stik modsatte. HAN SKAL LEVE, var deres indstilling - om de så skulle vandre den lange tur til Egypten.

 

Igennem hele livet oplevede Jesus den samme dom: Han skal dø. Men Gud i Himlen fremsatte sin mening, og den blev gældende: HAN SKAL LEVE. Og påskemorgen indfriede Gud sit ord. Kærligheden vandt over nederdrægtigheden.

 

Igen og igen støder disse fronter sammen. Røster, der fremsætter deres meninger om død – og mennesker, der fremsætter deres meninger om håb. Han skal leve!/Han skal dø – konfrontationen hører aldrig op – vi kan blot tænke på abortproblematikken over den ganske verden.

Men også i almindelige hverdagsproblemer opstår konfrontationen, lad leve/lad dø. Det kan være idéer, visioner, planer, som udsættes for lidt af en knockout.

 

Kære læser! Lad troen tale i dit liv. Find dig ikke i de røster, som kommer fra et vantro hjerte og som siger ”Det skal dø”. Lyt i stedet til Guds løfter, som har fællesnævneren, at ”Det skal leve!” Løft troens banner, mens du siger ”Det skal leve, for Jesus er sejrherre!”

 

Alt for ofte forsømmer vi at tale troens sprog – i stedet lader vi bekymringer og frygt tale, og hvad der kommer ud af det, ved vi jo alle: Mismod. Lad i stedet troen tale og livsmodet vil vende tilbage.

 

Bøn:

Herre, jeg vil i dag lade troen tale.

Jeg ved jo, at troen kommer fra dig

og det er den,

som skal forme mine ord og tanker.

Jeg ved jo også, at alle dine løfter

er underskrevet med blodet fra korset

og dermed indeholder et JA og AMEN.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk

I will carry you

Dejlig worship sang med Michael W Smith. Gud har lovet os, at han vil være med os "hele vejen",
at han vil give os den nødvendige styrke og kræfter. Han vil bære os, når vi behøver det!
Søg først Herren og hans retfærdighed, så skal alt andet gives dig i tilgift. Ny kraft får de, der stoler på Herren.



Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002