FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
7. november


Søg Gud


 

Sal. 9,11: ”Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.

 

Her har vi et godt ord af David, som vi må tage til efterretning. Trods fodfejl er David klar over, at man ikke søger Gud forgæves. Gang på gang lægger han sagerne frem for Gud og erfarer, at Gud holder ud i sin trofasthed. Fra Guds hjerte strømmer der altid nåde over nåde. Beviset har vi i Jesus, som netop formidler det store nådesbudskab om tilgivelse og fred.

 

Det er heller ikke tilfældigt, at Jesus i sin bjergprædiken får sagt: ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.” I samme åndedrag føjer Jesus til for pædagogisk at understrege sandheden i sine ord: ”Hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk?” og i en anden sammenhæng føjer Jesus yderligere til: ”eller give ham en skorpion, når han beder om et æg”.

 

Eksemplerne nærmest blænder én. Det er da logik for perlehøns. Og så kommer Jesu slutning. ”Når da I som er onde forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres far i himmelen give gode gaver til dem, der beder ham.” Det er pædagogisk undervisning på højeste niveau, så selv et barn kan forstå det. Hvorfor glemmer vi det så i hverdagens strid?

 

Vi må aldrig glemme, at en far aldrig kunne få sig selv til at give en sten, en slange eller en skorpion, når hans børn beder om henholdsvis, brød fisk og æg. Hvor meget mere rundhåndethed må vi så ikke forvente af vores himmelske far, som er alle tings giver og opretholder.

 

”Søg mig!” siger Gud. ”Dit åsyn søger jeg!” siger David andetsteds. Jo, de gamle profeter søgte Gud, og han lod sig finde. Grædeprofeten Jeremias siger: ”Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren!”

 

Her er vi inde ved kernen. Vores motivbog må være i orden. Vi må være glasklare. Vi må aldrig søge Gud på skrømt for at fremme vore egne planer. Vort hjerte er altid gennemsigtigt for Gud, så motiverne må være i orden. Det er her hverdagskampen står.

 

Søg og I skal finde

 

Herre, hjælp mig til at søge det,

jeg dybest set søger efter.

Jeg søger alt for meget efter succes,

efter at præstere det ypperlige,

det, der vækker anseelse i andres øjne.

Hjælp mig til i stedet at modtage det,

du ønsker at give mig,

som dækker mine dybeste behov:

Din nåde og barmhjertighed,

det sande, det ædle, det rene,

det, der er værd at elske,

det gode og gudvelbehagelige.

Herre, skænk mig den tryghed,

at jeg ikke skal hvile i mig selv,

men i dig.

Og tak, fordi jeg må tro på,

at enhver, som beder, får.

 

 


Me And Jesus

med og af Stellar Kart fra deres album "We can't stand sitting down"


 

 

 

When there's nowhere else to turn
All your bridges have been burned
Feels like you've hit rock bottom
Don't give up it's not the end
Open up your heart again
When you feel like no one understands where you are

[chorus]
Someone loves you
even when you don't think so
don't you know
you got me and Jesus
by your side through the fight
you will never be alone on your own
you got me and Jesus

 
After all that we've been through
by now you know I've doubted too
But everytime my head
was in my hands
you said to me

[chorus]

Hold on to what we got
this is worth any cost
so make the most of life
that's borrowed
love like there's no tomorrow

[chorus]
[chorus]
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002