FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
7. februar

Det gør Gud


 

Rom. 8,3: ”For det, som var umuligt for loven, fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud, da han sendte sin søn i syndigt køds skikkelse.”

 

Gud kan heldigvis tale på mange måder. Fortrinsvis sker det gennem bibellæsning og prædiken, men derudover har Gud mange indfaldsvinkler til os mennesker. Vi kan møde noget i livet, som får konsekvenser i årene fremover. Gud bruger nogle gange deciderede kriser for at få os op af stolene. Kriser kan nemlig være Guds værktøj.

 

Gud kan også tale gennem en sang/salme, hvor en bestemt sætning får personlig adresse, ja, nærmest bliver ”den helle”, som får al frygt og bekymring til at forsvinde. Forleden oplevede jeg det meget konkret med sætningen ”Og nådigt han vogter dig livsdagen lang.” Den sætning bare hamrede sig fast i min bevidsthed og blev min "helle" i en bestemt situation.

 

Gud kan tale gennem drømme. Det oplevede flere personer i Bibelen og mange personer op igennem kirkehistorien. Også i dag taler Gud gennem drømme.

 

I alt dette er Gud den handlende. Det er ham, der vækker, det er ham, der taler. Han var også den, der besluttede at sende Jesus til vor jord for at give os al den støtte, som vi behøver for at berede til livet og til evigheden.

 

”Det gjorde Gud” skriver Paulus så markant i sit romerbrev. Og det skal altid være vores udgangspunkt, at det gjorde Gud. Deri kan vi finde hvile, så vi ikke bliver navlebeskuende og klipper vore egne svingfjer. Gud er den, der retfærdiggør og udruster os til kamp mod det onde og den onde.




Det er godt at få tyngdepunktet fra os selv og over på Gud, så det er Ham, der tager ansvaret. En dag satte jeg mig træt ned i en stol og tændte for TV. Det første billede, jeg så, havde en ledsagende tekst på tre ord: ”DET GØR GUD”. Disse ord greb mig og jeg tænkte på dem i en bestemt situation, som jeg lige stod i. Ordene frigjorde noget i mig og gav mig fornyet tro på Guds forunderlige indgriben.

 

Det er Gud, der skal gøre tingene. Vi kan gøre så mange ting, men vi kan nu aldrig trække os selv op ved hårene. Det må komme en kraft udefra, som er stærk og villig. Og det er netop Gud.

 

Det må vi tro på, det må vi finde hvile i, og det må vi handle ud fra. På en gammel avis fra 1951 havde min mor nedskrevet tre dejlige sætninger om tro, som nok er værd at omsætte.

 

At tro er

1) at have tiltro til Gud

2) at betro sig til Gud

3) at være tro mod Gud

 

Alt står i Gud Faders hånd,

hvad han vil, DET GØR HANS HÅND,

Af Guds nåde til Guds ære,

evig glade vi skal være

i vor Herres Jesu navn.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Min frelser, jeg synger om

Niels Peter Finne
med en af perlerne fra den kristne sangskat







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002