FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
9. juni


Hele guddomsfylden er i Jesus


 

Kol. 1,19: ”Det behagede Gud, at hele guddomsfylden skulle bo i Jesus.”

 

Gud, som er kærlighed, har lagt al sin fylde, alle sine egenskaber ind i Jesu menneskenatur – den usynlige Gud blev legemliggjort i sønnen. Vil vi derfor danne os sande begreber om Gud, må vi fordybe os i Kristus og kende ham og vandre med ham.

 

Det er værd at lægge mærke til, at her har vi med noget stort at gøre, at Jesus var Guds ansigt.  Allerede i Det gamle Testamente erkender vi, at der var noget stort på vej.

 

Es. 9,6: ”Det folk, som vandrer i mørke, skal skue et stort lys; lys stråler frem over dem, som bor i mulmets land.”

Åh jo, profeterne kunne ikke tie stille. De vidste, at der var noget under opsejling. Et stort lys, som skulle fortrænge mørket i ethvert menneskesind.  Herligt. herligt!

 

Es. 9,7: ”Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige.”

Guds herredømme i Jesus skulle blive stort. Alt er jo skabt til og ved ham. Bølgerne måtte vige, sygdomme måtte visne bort og døde måtte opstå. Jesus fik givet al magten i himlen og på jorden, så vi må ikke begrænse hans herredømme, men igen og igen bekende, at Jesus er på tronen endnu. Vi har jo også hans bønneløfter.

 

Luk.2,10: ”Frygt ikke; for se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.”

Her har vi det igen. Evangeliet er noget stort. En stor glæde, som skal være for alle. Så lad os da glæde os og synge Gud en lovsang for den store glæde, som blev født i Betlehems stald.

 

Hebr.4,14: ”Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus Guds søn, så lad os holde fast ved bekendelsen”

Hebræerbrevets forfatter bruger også med rette den brede pensel, for folk skal vide, at vi har en stor ypperstepræst, som sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Med sine naglemærkede hænder kan han nå os og række os en velsignelse, der bryder alle grænser. Lad os være bevidst om det, i dag og dagene fremover.

 

Gud er på tronen endnu,

og han kommer sine i hu.

I prøvelsens stunder,

o, tænk hvilket under,

da aldrig alene er du.

Gud er på tronen endnu,

og han kommer sine i hu .

Hør hans løfte til mig:

Jeg kan ej glemme dig.

Gud er på tronen endnu.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



The Lords Prayer | Father in Heaven | The millennium prayer

Hermed 2 pragtudgaver af Cliff Richards "Fader Vor" sang fra 1999.
Denne unikke lovsang har Vor Herre Jesus Kristus som tekstforfatter.
Lord's Praer blev Cliff Richards fjortende # 1 hit, og den tredje bedst sælgende single i hans karriere.
Det er en god idé, at synge en lovsang for Herren hver dag. Denne lovsang er en oplagt mulighed








MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002