FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
4. oktober


Du er velsignet


 

4. Mos. 6,24-26: ”Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!”

 

4 gange 6 er 24. Det ved vi alle fra den lille tabel, for vi har lært det som barn og glemmer det aldrig. Den aronitiske velsignelse, som er valgt til dagens ord, står skrevet i 4. Mos. kap. 6 og vers 24. Og det er der én, som meget genialt har lagt mærke til. En lille god huskeregel, så man kan kalde de værdifulde ord frem fra erindringen, for ordene er vigtige.

 

En god ven sagde engang til mig, at det var noget af det bedste man kunne nedbede over sit medmenneske. Jeg husker, at jeg engang blev mindet om at gøre det over for min egen far. Vi stod og sludrede i køkkenet, da jeg blev tilskyndet til det. Det er varme og rige ord, man kan overøse sin næste med.

 

Ordene er rige med deres tre gange gentagne ”Herren” og ”Dig” seks gange! Og til hvert dig er der nævnt et rigt løfte, noget Herren vil give os: Velsigne dig, bevare dig, sit ansigt lyse over dig, være dig nådig, løfte sit åsyn på dig og give dig fred. Seks store ting, Gud ønsker at give os.

 

Lad det tilskynde os til midt i hverdagen at bringe velsignelsen over et andet menneske. Prøv det før bitterheden for vækstbetingelser. Et ønske om Guds velsignelse over et andet menneske, vil få ethvert bittert rodskud til at visne på stedet. PRØV DET!

 

Du er velsignet. Det er Bibelens klare budskab. Et af mine yndlingsord er 4. Mos.23, 20, hvor der står:  ”Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage”. Det er da en besked, man kan forholde sig til. Gud ønsker bare at velsigne, det var også derfor Han sendte Jesus og med ham trak al velsignelse ud af himlen. Er du bundet til Jesus med en enkel og enfoldig tro, da er du også bundet til hver eneste velsignelse, som kan nævnes, for i Kristus har Gud velsignet os med al den Himmelske verdens åndelige velsignelse. Ja, sådan står der skrevet i Ef.1,3.

 

I øvrigt er det værd at huske 4. Mos. 23,20 og samtidig nævne 2. Mos. 23,20, hvor der står, at ”Gud vil sende en engel foran dig og føre dig til det sted, han har beredt.” Se, to gode ord, som du allerede kan lære i dag.

 

Du er velsignet, for der står andetsteds:

 

1) Velsignet den mand, som stoler på Herren. Jer. 17,7

 

2) Velsignet er den mand/kvinde som giver tiende. Mal.3,10

 

3) Velsignet er den person, som velsigner Israel. 1. Mos.12,3

 

4) Velsignet er du, når du rækker livets brød videre. Es.58,10

 

Lad os ikke glemme, at AL velsignelse er bundet til Jesus Kristus. Det må vi glæde os over i dag og så samtidig udnytte mulighederne for at nedbede den aronitiske velsignelse over et andet menneske.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Blessings

En dejlig sang og nederst et opmuntrende vidnesbyrd af Laura Story, samt sangen som intimate og unplugged


 

 

 






Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002