FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
19. april


Tag Gud på ordet


 

Luk. 5,6: ”Men på dit ord vil jeg kaste garnene ud!”

 

Hver gang jeg lytter til Peters fiskedræt bliver jeg stærkt opmuntret. Jeg synes beretningen er så fyldt med Guds visdom. Noget, som vi trænger til at høre midt i en tid, hvor vi efterhånden kun hylder fornuften og videnskaben som det absolutte.

 

I Peters fiskedræt bliver der tegnet et billede af Jesus og de muligheder, han står for. Vi må gå ind i billedet og tage ved lære. Først er der det, at Jesus har undervist fra bådene, dvs. disciplene har fået rigeligt at tænke over. Pludselig kommer Jesu opfordring om at tage ud på dybet og kaste garnene ud. Jeg vil tro, at Jesus i sin undervisning har talt om tro, og derfor nu opfordrer Peter til at handle i tro. Peter klynger sig straks til fornuften og bruger sin egen argumentation over for Jesus: De har fisket hele natten og ikke fået noget som helst ud af det. Men med Jesu undervisning og den personlige opfordring hængende over hovedet, drister Peter sig til at sige: ”På dit ord Herre”. Peter fralægger sig fuldstændig al faglig viden om fiskeri og satser alene på det, Jesus har sagt. Og det var godt for Peter og os andre. Han gjorde det mest vanvittige for fornuften, men Jesus bekræfter og stadfæster troens handling. Garnene fyldes til fulde af sprællevende fisk.

 

Ved brylluppet i Kana er der ligeledes folk, som må tage stilling til Jesu ord. Han byder tjenerne om at hælde vand op i de store kar, og de gør det, selv om handlingen strider mod al sund fornuft. Tjenerne lader udelukkende Jesu ord være bestemmende for, hvad der skal gøres. Og handlingen bliver bekræftet og stadfæstet med den mest vidunderlige og velsmagende vin. Jo, det går an at tage Jesus på ordet.

 

Vi tager lige et par eksempler mere. Den kongelige embedsmand, som er omtalt i Johs. 4, er i stor nød og beder Jesus indtrængende om hjælp over for en syg søn. En fars hjerte har virkelig banket for sit syge barn. Faderen foreslår, at Jesus kan besøge hjemmet, så lidelsen kan få en ende. I stedet siger Jesus de forløsende ord: ”Gå hjem, din søn lever!” Blot 5 ord, men det var kongeord, som kom fra kærlighedens elv, Jesu hjerte. Jesu ord virker som en katalysator på faderen, der skyndsomt tager af sted, fordi han tror. Jesu ord var nok.

 

Endnu et stærkt tegnet billede af Jesus er beretningen om høvedsmandens tjener. Billedet er malet med så stærke farver, at beskueren(vi) må overgive os. Også her er der en mand i nød, fordi hans betroede tjener ligger syg. Høvedsmanden kender kun én udvej, og det er Jesus, og for at overbevise sig selv og Jesus om, at han tror, fremkommer han med eksempler fra sin egen hverdag, hvor troen også er til stede. Han ved, at der blot er brug for et enkelt ord, så vil guddommelige kræfter blive udløst. Derfor siger han til Jesus: ”Sig blot et ord, så vil min tjener blive rask!” Jesus opfanger høvedsmandens tro og svarer: ”Gå, det skal ske dig som du troede”. Herlige ord, befriende ord. Også vi må tage Gud på ordet. ”Lad dit hjerte gribe om mine ord”, står der et sted. Det vil vi gøre. Så er vi i selskab med Peter, tjenerne, den kongelige embedsmand og høvedsmanden, og det er ikke noget dårligt selskab.

 


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Beautiful Saviour

Med og af Planetshakers


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002