FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
2. Maj

Det gjorde Gud


 

Ap.G. 2,36: ”Så skal da hele Israels hus vide, at den Jesus, som I korsfæstede, ham har Gud gjort både til Herre og Kristus.”

 

Dagens ord er et udpluk af Peters fantastiske pinseprædiken, hvor frelsen i Jesus på en fin måde bliver sat i Fokus. Peter understreger meget stærkt, at Jesus er udpeget af Gud, og at Gud med opstandelsen tilsidesætter alle menneskelige foranstaltninger. Det er Gud, som får det sidste ord, og det viste han ved Jesu opstandelse..

 

Peters pinseprædiken er et frisk pust fra begivenhedernes centrum. Man fornemmer klart Peters relationer til Jesus og hans engagement for at formidle alt det herlige, der er sket, forsoningen og opstandelsen fra de døde. Det er Gud, himlens og jordens skaber, der har handlet og brugt menneskers kortsynethed til at fremme egne planer. Jo, ”Gud gjorde ende på dødens veer og lod ham opstå, fordi det ikke var muligt, at han kunne fastholdes af døden.” vers 24.

 

Peter får fortidens begivenheder frem i lyset, så alt bliver nærværende. Også som læser bliver man grebet af det. Man kunne godt læse hans prædiken med visse mellemrum, det ville holde os fast i det gode budskab om Guds værk i Jesus Kristus.

 

Tilbage til dagens ord, hvor Peter fremfører de store modsætninger: fornedrelsen og ophøjelsen. Mennesker hånede og nedgjorde Jesus, men Gud gjorde ham til både Herre og Kristus. Han blev kongernes konge og Herrernes Herre, han blev Guds salvede, som har al magten i himlen og på jorden. Det betyder, at Jesus kan nå og forstå det menneske, som har prøvet nedture i livet. Jesus har jo selv været på ”lussingernes holdeplads”, og derfor er der intet, der er ham fremmed.

 

Vi må sige Gud tak for hans frelsesplaner, og at han oprejste en Peter til klart at formulere budskabet for sin samtid og eftertid. Vi må sige Gud tak for, at forhænget ind til det allerhelligste revnede fra øverst til nederst, så vi nu alle kan gå direkte til vores himmelske far med alle vore problemer. Og vi må sige Gud tak for, at han, som er i det skjulte samtidig ser i det skjulte og lønner ethvert bedende menneske.

 

Dagens ord kan også bruges som en skabelon for det, der sker senere hen i kirkehistorien. Stefanus, som var fyldt med Guds ånd, bliver hånet og nedgjort, men af Gud blev han gjort til et stærkt vidnesbyrd, som vil lyse op, så længe jorden består. Paulus blev ligeledes forfulgt, hånet og nedgjort, men af Gud blev han gjort til den største hedningeapostel. Martin Luther udsættes for hån og forfølgelse, men af Gud blev han gjort til vor tids største religiøse reformator. N.F.S. Grundtvig fik frataget muligheden for at prædike i kirken en halv snes år, men Gud gjorde ham til Nordens største salmedigter. Ja, sådan kunne vi blive ved. Det fortæller os, at Gud kan bruge forfølgelse og hån til at fremme sine egne planer. Derfor skal vi ikke være så ængstelige, når vi føler, at et og andet går på tværs. Gud kan bruge det. Derfor er det klogt  i sådanne situationer at sige som Jeremias: ”Det er min smerte, den vil jeg bære..” Jer. 10,19.

 

Bøn:

Tak, Gud i Himlen,

at du trods alle menneskelige nederdrægtigheder

fremmer dine egne planer.

 


 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002