
LIVETS BRØD

Herre, du er livets brød.
Det brød,
som jeg må indtage hver eneste dag.
Tak, at dit brød skaber liv og lys,
fred, hvile, varme og harmoni.
Herre, giv mig altid det brød
og giv mig lyst og mod
til at give det videre,
når lejlighed byder sig.
Herre, lad mig følge opfordringen til
at kaste mit brød på vandet.
For der står jo skrevet,
at jeg vil få det at se igen,
om der så går lang tid.
Mind mig altid om at dele dit brød med andre,
mundtligt som skriftligt,
jeg ved jo, at velsignelsen følger med.
Så velsign hvert eneste ord,
du gav mig for at bringe det videre.
Lad det vokse og bære frugt,
dig til ære og pris.
Amen. 

|