FORSIDEN
SEPTEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
25. maj - Guds ord er til trøst


Vær kun trøstige

 

Salme 119,50: ”Havde dit ord ikke været min trøst, da var jeg forgået i min elendighed.”

 

Guds ord formår at trøste os mennesker i liv og i død. Det er der masser af eksempler på. Et godt eksempel er kongedatteren Leonora Christina, Chr. den Fjerdes berømte datter. Hun voksede op under trygge kår, men allerede som 15-årig blev hun gift med en 15 år ældre adelsmand, Corfitz Ulfeldt, som desværre senere faldt i unåde hos Frederik den 3, fordi han havde beriget sig selv på kongens bekostning.

 

Dronning Sofie Amalie (som Amalienborg er opkaldt efter) hadede Leonora på grund af Ulfeldts svigt, men lige så meget på grund af misundelse over for Leonora, der på alle måder var hendes modsætning, både menneskeligt og åndeligt, og hun tålte ikke at have hende ved sin side. Hun pressede kongen til at indskrænke Leonoras frihed. Senere gik Ulfeldt over til svenskerne, og da var det slut med kongens tålmodighed. Ulfeldt havde lånt den engelske konge en del penge, som Frederik nu ville have tilbage. De to konger lagde en plan. Pengene skulle hentes af Leonora, som så skulle bringes tilbage til Danmark som fange. Pengene var der imidlertid ingen af, for dem slap den engelske konge for at betale mod til gengæld at tilfangetage kongedatteren.  Leonora blev ført til Blåtårn, hvor hun sad indespærret i knap 22 år. Det var her hun under usle og ydmygende forhold klyngede sig til sin kristentro og skrev den meget lærde (og desværre meget ukendte) selvbiografi ”Jammers minde”, hvori hun fortæller om sit fangenskab, men også om sin tro på Gud.

 

Hun skriver henvendt til sine børn: ”Jeg mærkede i min bedrøvelse, hvilken nytte man har af i sin ungdom at have lært salmer og bibelvers. Tro mig, mine børn. Det har i min elendighed været mig til stor trøst. Derfor øv jer nu i ungdommen i det, som jeres forældre i jeres barndom har lært jer, ja, gør det – nu, da bedrøvelsen ikke gæster jer så strengt, for at den, når den kommer til jer engang, må finde jer beredt til at tage imod den og trøste jer over for den med Guds ord.” Kloge ord fra en mor til sine børn. I alt befandt Leonora sig i fængsel i 32 år, 10 år på Hammershus og 22 år i Blåtårn, men troen på Gud hjalp hende til at gennemleve alle ydmygelser og nederdrægtigheder fra fangevogterne. Hendes kendskab til bibelvers holdt hende oppe.

 

Efter dronningens død forbarmede broderen (kongen) sig over hende og lod hende leve de sidste år i frihed på Lolland. Hun ligger begravet i Maribo Domkirke, og på hendes gravsten står der efter eget ønske salme 119 vers 50: ”Havde dit ord ikke været min trøst, da var jeg forgået i min elendighed.” 

 




MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002