|
En spire voksed' frem af
ørknens
nådesløse sand
En skikkelse helt uden pragt
foragtet af hver mand
Kendt med sygdom,
kendt med smerte
hånet og forhadt
Mishandlet, plaget og forladt
helt ind i dødens nat.
Man gennemborede hans lemmer
slagtet som et lam
Han åbned' ikke munden
mens man slog og piskede ham
Blandt røvere fik han sit kors
blandt rige dog sin grav
Men hvem ku' vide, staklen der
ku' bryde dødens arv
Aldrig før har denne jord
set et menneske så stort
Uden krone uden pragt
dog universet i sin magt |
Den dag blev helveds' vælde knust
Han åbned' himmelen
Den mand som verden kasted' bort
var Guds enbårne søn
Al synd, al straf blev lagt på ham
han knuste synd og død
Gav håb til mennesker på jord
da hans blod det flød.
Nu står Guds lam ved Himlens port med udstrakt kærlighed
Og intet menneske har set
en sådan herlighed
Han blev vejen til Guds hjerte
i vor synd og skam
Da sendte Gud sin kære søn
som skyldfrit offerlam
//: 4 x
Aldrig før har denne jord
set et menneske så stort
Uden krone uden pragt
dog universet i sin magt :// x 4 |
