

Bemærk herunder

Månedens Andagt

Fodsporene
Es.46,4: ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg jer. Det har jeg gjort, og vil stadig løfte jer, bære jer og bringe jer i sikkerhed.”
I mange kristne blade kan man finde en speciel drøm gengivet. Drømmen indeholder så meget stof til eftertanke, at jeg synes, vi skal gengive den her i vores andagt.
Jeg drømte, jeg gik langs med stranden sammen med Herren, og over Himlen så jeg scener fra mit liv. For hver eneste scene så jeg to par fodspor i sandet Det ene var mit eget, og det andet tilhørte Herren. Da den sidste scene af mit liv glimtede for mine øjne, så jeg tilbage på fodsporene i sandet. Jeg lagde mærke til, at mange gange på mit livs sti var der kun ét par fodspor. Jeg lagde også mærke til, at det var i forbindelse med mit livs store kriser. Det bekymrede mig meget, og jeg spurgte Herren om det. ”Herre, du sagde, dengang jeg besluttede mig for at følge dig, at du ville gå med mig hele vejen. Men jeg har lagt mærke til, at der kun er et par fodspor gennem de vanskelige tider i mit liv. Jeg forstår ikke, hvorfor du ville forlade mig de gange, jeg behøvede dig allermest.” Herren svarede: ”Mit dyrebare barn, jeg elsker dig, og jeg ville aldrig forlade dig i dit livs prøvelser og smerte. Når du kun ser et sæt spor, er det mine; det var de gange, hvor jeg bar dig.”
En herlig drøm, som fortæller os om Jesus som den gode hyrde. Han er den, der følger os i tykt og i tyndt, og når han ser, at vi ikke magter tingene, løfter han os op på sine skuldre og bærer os. Og en dag har han lovet at løfte os op i de himmelske boliger. ”Jeres hjerter forfærdes ikke! tro på Gud og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; for jeg går bort for at gøre en plads rede for jer.” Johs.14,1-2.
Bøn:
Herre, vi takker dig for løfteturene
igennem livet.
Vi beder dig om fortsat at løfte os
op på dine skuldre, når du ser, vi er ved at segne.
Tak for alle dine løfter, som vi kan klynge os til.
Amen
